– Et nyt fællesskab for mænd, der lever med kroniske smerter
Hvordan er det at leve med kroniske smerter – og være mand samtidig? Mange mænd går alene med både smerterne og de følelsesmæssige reaktioner, der følger med. Foreningen Mænd med smerter ønsker at bryde med tavshed og isolation og skabe et trygt fællesskab, hvor mænd kan dele erfaringer, støtte hinanden og finde nye veje i hverdagen.
På opstartsmødet præsenteres idéen bag foreningen, og der bliver mulighed for at møde andre i samme situation – uformelt og uden forpligtelser. Aftenen vil give et indblik i, hvordan fællesskabet kan fungere, og hvilke temaer og aktiviteter der kan være relevante fremover.
Formålet med foreningen er bl.a.:
🔹 At skabe et frirum for mænd med kroniske smerter
🔹 At dele oplevelser og erfaringer med nogen, der forstår det
🔹 At støtte hinanden i at håndtere hverdagen – fysisk og mentalt
🔹 At give plads til både alvor og smil
🔹 At inkludere pårørende, som ofte også står med mange spørgsmål og bekymringer
Alle er velkomne – også kvinder, der holder af en mand, som lever med kroniske smerter.
Der bydes på kaffe og kage, og stemningen er uformel og nede på jorden.