Om Frivillighuset Jammerbugt
Kontoret
Leder

Adm. medarbejder

Projektmedarbejder

Kontormedarbejder

Bestyrelsen
Formand

Tlf. 40 13 05 21 Mail:
Næstformand

Tlf. 22 20 37 00 Mail:
Kasserer

Tlf. 20 12 94 64 Mail:
Medlem

Tlf. 40 82 77 97
Mail.
Medlem

Tlf. 21 74 09 64 Mail:
Medlem

Tlf. 30 88 37 92 Mail. lone@epilepsiforeningen
Medlem

Tlf. 22 82 43 72 Mail.
Frivillighusets Arbejde
Frivillighuset er en service til de frivillige sociale grupper, foreninger og organisationer og fungerer derudover også som et bindeled mellem grupperne - og mellem grupperne og Jammerbugt Kommune.
Arbejdsområdet ligger fast via Socialstyrelsens kvalitetskrav til frivilligcentre i Danmark.
Frivillighuset løser opgaver for både de frivillige sociale grupper og for Jammerbugt Kommune:
- Udlån af lokaler til møder og arrangementer
- Vejledning om PR, markedsføring og fundraising
- Formidling af frivilligt socialt arbejde, kurser og temadage for de frivillige samt netværk mellem frivillige sociale grupper
- Foreningsteknisk vejledning
- Vejledning om PR og marketing - formålet er, at synliggøre det frivillige sociale arbejde i Jammerbugt gennem arrangementer, hjemmeside og PR-generelt
- Frivillighuset stiller mødelokaler til rådighed eller koordinerer kommunale lokalelån til de frivillige sociale grupper
- Vejledning og støtte i forhold til fundraising - altså hvordan skaffes der penge til arbejdet
- Støtte til de eksisterende frivillige foreninger i kommunen
- Støtte og vejledning til udvikling af helt nye frivillige sociale aktiviteter
- Frivilligformidling - nye frivillige får vejledning om, hvor de kan gøre gavn, og vi søger efter nye frivillige både til eksisterende foreninger og til nye grupper
- Foreningsteknisk vejledning
- Information om frivilligområdet i Danmark
- Netværksaktiviteter for de frivillige sociale grupper - så man kommer til at kende hinanden og kan drage nytte af hinanden
- Koordinerende funktion - vi kan altid henvise til den rette person eller gruppe inden for området
- Frivillighuset ejer fælles udstyr, som de Frivillige grupper kan låne. Det er udstyr, der ofte er for dyre at anskaffe for den enkelte gruppe
- Kurser og temadage for frivillige
Frivillighuset giver de frivillige sociale grupper en service og en vejledning, der styrker dem i opgaveløsningen i deres egen frivillige sociale gruppe. Ofte er det de helt små ting, der skal til. Vi hjælper bl.a. med at formulere ansøgninger og tekster til pjecer. Vi hjælper også gerne med layout og trykning af materialer osv.
Frivillighuset og Frivillighusets bestyrelse (Frivilligrådet) er koordinerende led mellem de 114 medlemsgrupper og Jammerbugt Kommune.
For yderligere information henvises til Jammerbugt Kommunes frivilligpolitik (se under socialområdet).
Forhistorie om Frivillighuset i Jammerbugt
I begyndelsen af 2004, ønskede en gruppe repræsentanter fra de frivillige sociale grupper, at der blev oprettet et frivilligcenter i den kommende Jammerbugt Kommune.
Der blev samlet tilkendegivelser ind fra områdets frivillige sociale foreninger, og i 2005 blev der søgt om en bevilling i Socialministeriet for at få beskrevet projektet, og der blev nedsat en styregruppe.
Styregruppen bestod af en frivillig repræsentant fra hver af de 4 "gamle" kommuner og lederne af de tre Sund By-butikker. Det beskrivende arbejde resulterede i en ansøgning - godkendt af det daværende sammenlægningsudvalg - skrevet i samarbejde mellem kommunen og styregruppen men med den kommende Jammerbugt Kommune som bevillingshaver. Ansøgningen blev sendt til en særlig udviklingspulje til at støtte etablering af nye frivilligcentre med.
Fra puljen blev der bevilget godt 2 millioner kroner, som sammen med tilskuddet fra Jammerbugt Kommune udgjorde det økonomiske fundament for Frivillighuset indtil udgangen af 2008. Frivillighuset Jammerbugt begyndte sit arbejde i lokaler i Aabybro, d. 6. september 2006.
I 2009 blev Frivillighuset tildelt nødhjælp fra en statslig pulje samt kommunalt tilskud. Fra 2010 kom der en ny statslig grundfinansiering af alle landets frivillighuse.
På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i oktober 2010 vedtog de fremmødte enstemmigt de nye vedtægter, der betød, at Frivillighuset i Jammerbugt blev en selvstændig og uafhængig forening. Samtidig indgik Frivillighuset en samarbejdsaftale med Jammerbugt Kommune. Både vedtægter og samarbejdsaftale var til behandling i såvel Socialudvalget som Økonomiudvalget og i selve Kommunalbestyrelsen. Nu kunne vi begynde at tænke på at få egne lokaler.
Foreningen Frivillighuset i Jammerbugt indgik aftale om at leje den gamle tekniske skole i Pandrup af Pandrup Borgerforening. Her var der plads til såvel kontoret som til de frivillige sociale gruppers aktiviteter i form af møder og arrangementer. Frivillighuset flyttede i november 2010, og det nye Frivillighus blev indviet 6. maj 2011.
De næste mange år, holdt Frivillighuset Jammerbugt til i Pandrup, med ca. 400 møder årligt (2019) og mange aktive frivillige i huset.
I 2021 blev det besluttet at Frivillighuset skulle flyttes til Brovst. Efter to år med COVID-19 nedlukning og hjemmearbejde, blev huset i Pandrup tømt og de ansatte måtte igen arbejde hjemmefra.
2022 bød på et hus under ombygning, et lederskifte og en genopretningsplan. Der er bl.a. arbejdet med ny hjemmeside, vedtægtsændringer, nyt logo, ny strategiplan, færdiggørelse af lokaler, genopbygning af de administrative systemer og ikke mindst en økonomisk udfordring.
Vi er nu der hvor der kan ses fremad og her primo 2023 er vi endelig ved at være klar til at invitere frivillige og foreninger ind i vores nye Frivillighus i Brovst. Rammerne er noget anderledes, men vi står klar til at hjælpe, støtte og rådgive foreningerne, hjælpe nye foreninger og frivillige i gang og ikke mindst at sætte fokus på udviklingen af det frivillige sociale arbejder, så Jammerbugt fortsat er et godt sted at være frivillig.
Vi glæder os til at se jer!